Mandag d. 14 April 2008
var datoen hvor vi fik den længe ventede adoptionstilladelse til Henrik. Så det har været en glædens dag hvor vi fik papirer på vores dejlige og elskede søn Henrik.

         

Det var været en utrolig lang og lærerig proces. Da vi startede skulle det kun have taget ca. 3 mdr. vi endte på 1 ½ år. Sagen har nok været helt speciel da Henrik jo er myndig. Henriks biologiske far skulle kontaktes, det sagde loven, dog havde han ingen indflydelse på adoptionen, da Henrik er myndig og det var hans ønske. Men som vanligt var Henriks biologiske far ligeglad og besvarede ikke henvendelsen. På Statsamtet havde de kun hovedrysten tilovers og opgav at kontakte ham, men sendte et brev til sidst at der var givet tilladelse til adoption.

         

Henrik har været hos os altid, helt fra lille. Henrik er vores nevø, min søsters ældste søn. Linda min søster døde d. 30 December 1999. Kun 34 år gammel. Når jeg tænker på hendes børnetestemente, så kan jeg næsten blive helt ked af det. Hun ville sikre sig at hendes tre sønner ikke blev skilt fra hinanden, ifald hun døde. De få ønsker hun havde, var bare ikke mulige at opfylde.
Vi har gjort hvad vi kunne - så det kan vi i det mindste sige.

         

Vi har kæmpet en brav kamp for at få Henriks lillebror Jesper, men desværre forgæves. Men vi gjorde hvad vi kunne, også selv om vi havde både fritidsklubbens og skolens støtte.

Men vi fik reddet Henrik ud fra alt det dårlige også med støtte fra hans skole. Så idag har været en glædens dag. Dagen hvor vi blev forældre til et noget stort drengebarn. Vores elskede søn Henrik.

     Langt omlænge.      
er en side om vores glædelig begivenhed idag.