Vi er blevet helt kulturelle her i den sidste uge af vores sommerferie.
Denne gang var det Egeskov slot på Fyn, det skulle gå ud over.
Vi har ikke været der siden Henrik var lille og lå i barnevogn, så det er en 21 - 22 år siden. Siden da er der godt nok sket en masse på Egeskov slot.
Der er så meget at kigge på, at man nemt kan få en hel dag til at gå der.
Selv jeg kunne få en hel dag til at gå der - og der skal ellers noget til.
Der er f.eks.:
Veteranbils museet ( grunden til vi besøgte stedet )
Motorcykel og knallert museum.
Landbrugs museum.
Hestevogns museum.
Købmands museum.
Falck museum.
En gammel smedie.
En masse forskellige blomster haver.
Rosenhaver, Engelsk have og dufthaver.
Labyrinter.
Vandhave o.s.v.
Så var der Tree Top Walking hvor man går 15 m. over jorden blandt trætoppene på en hængebro.
Så var der Titanias Palace er lige nu udlånt til Egeskov fra Legoland.
Og den er jo flot.
Så kan selve slottet jo også besigtiges.
Altså en masse at kigge på - Biler og motorcykler til drengende og masser af blomster til mor.
Alt dette kan læse på deres hjemmeside
Egeskov slot.
Jeg havde nu da ellers håbet på at rende ind i Greven him self Michael Ahlefeldt - Laurvig - Bille, som overtog slottet i 1994. Ham har jeg set i tv og han er så behagelig at høre på - han er en god fortæller og helt nede på jorden. Og han plejer jo at gå rundt og snakke med gæsterne.
Men vi havde en rigtig dejlig dag på Egeskov da vi endelig fandt vejen.
Det sidste jeg spurgte gemalen om inden jeg lukkede pc'en aftenen før, var om han nu havde styr på ruten der over - og det mente han jo.
Meeeen nu var det jo ligesom mindst 20 års siden vi sidst har været der, og vejnettet er vist lavet om adskillige gange, så han fik os da også ført total på vildspor, men vi fandt det da. Vi fik gratis lavet vores billet om til et årskort for resten af året, og det er bestemt ikke sidste gang vi har været der dette år.