Antal besøg:

Click here to try it FREE
Fine folk i Vingsted og et forspildt menneskeliv.

Skrevet af Hans Brunbjerg.
Redigeret og omskrevet af Joan Bedsted.



Fine folk i Vingsted Mølle og et forspildt menneskeliv.

 

I året 1803 havde Vingsted Mølle i nogen tid været ejet, beboet og drevet som mølleri af én og samme person, men det havde ikke altid førhen været tilfældet. Dette år blev virksomheden af Mølleren Morten Pedersen Hyrup, igen solgt til én, som aldrig havde haft noget med mølleri at gøre, heller ikke købte den som investering, og ej heller agtede at flytte til Vingsted.



Foto: Greve Conrad Ditlev Reventlow. ( 1749 - 1815 )


Det var en greve fra Als, som vist ikke helt var som grever flest, og han får her en lille beskrivelse.

Greve Conrad Georg Reventlow blev født i 1749, faderen var Christian Ditlev Reventlow ( 1710 – 75 ) og moderen Johanne Sophie Frederikke Bothmer ( 1718 - 1754 ). Han var altså broder til de landbore-formernes tid kendte brødre Christian Ditlev og Johan Ludvig Reventlow, af alder imellem disse, men han blev ikke så kendt som dem, han er endda benævnt som ” Den glemte Reventlow ”. Han var kammerråd, og officer af søetaten, ejede godset ” Ballegård ” på Als, hvor han endvidere af tilkøbte parceller byggede det lille gods ” Sandbjerg ”, hvor han gerne opholdt sig, når han havde orlov. Han var ligefrem, meget afholdt af sine bønder og folkene på egnen, han deltog gerne i deres fester, og sammenkomster, manglede næsten aldrig penge.



Foto: Conrads' fader
Greve Christian Ditlev Reventlow. ( 1710 - 1775 )


Conrad Reventlow blev i 1783 gift med en admirals datter, Frederica Sophie Rømmeling, men ægteskabet var ikke lykkeligt og opløstes året efter. Men han levede  derfor ikke i cølibat, han havde særligt et forhold til en bødkerdatter ved navn Marie Sophie Bragh, født i Sottrup sogn omkring 1770. Med hende fik han tre børn, i 1796 Christian Ditlev, der døde som lille, i 1799 fødtes Sophie Cathrine, i 1803 igen en søn med samme navn som den første, alle født i Sottrup sogn på Als, og i deres dåb diskret indført i kirkebogen på fransk.

 

Hans livsførelse var naturligvis ikke velset af hans fine familie, og da han søgte dem om at få sine børn lyst i ” kuld og køn ”, hvilket vel betød: indført i det Revenlowske kleresi, modsatte brødrene sig dette, han havde dog en vis forpligtelse overfor dem, og de var vel også arveberettigede – den gode Conrad var vist i knibe, og her kommer Bredsten sogn så ind i billedet.



Foto: Godset " Sandbjerg ".


1798 udparcellerede han det meste af sine godser, hvilket medførte, at han fik en bedre økonomi, og nu var der mulighed for at få de borgerlige bekendtskaber ” lidt af vejen ” på en anstændig måde, og i 1803 købte Grev Reventlow så Vingsted Mølle for 14.500 rigsdaler til beboelse for Marie Sophie, når lejligheden bød sig. I 1813 skøder han hende gård og Mølle med alt tilbehør til den symbolske pris 3000 rigsdaler. I realiteten havde hun fået Vingsted Mølle foræret imod at fraskrive sig deres fælles børns arveret til hans formue og godser, og ellers ikke havde noget af ham at fordre.

 

Han købte samtidig ” Lundgård ” i Bredstenlund til Marie Sophies søster Cathrine Marie, som blev gift med Magnus Holmberg. Grunden til dette ikke kan oplyses, men måske var Marie Sophie ikke særlig glad for denne ” tvangsflytning ” og havde ønsket eller forlangt at få sin søster med.

Greve Conrad Georg Reventlow havde nu sat de to søstre godt på vej her i Bredsten sogn. Han fik efterhånden et dårligt helbred, døde blind og ensom på ” Sandbjerg ” den 9 April 1815 og blev begravet på Dybbøl kirkegård, hvor hans bønder rejste en mindesten over ham.



Foto: Conrads meget berømte broder
Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow. ( 1748 - 1827 )
han var bl.a. med til at opløse stavnsbåndet i 1788.

Marie Sophie Bragh havde åbenbart været gift, inden hun kom til Vingsted. Hvornår det skete vides  ikke, men hun er da Enke, hun blev i 1819 i Bredsten kirke, hvor hun blev tituleret enkemadammen, viet til en 14 år yngre mand stammende fra Fyn, ved navn Jørgen Steen Nielsen. Han havde deltaget i Napoleonskrigen, hvor han blev såret og måske derfor tildelt Dannebrogsordnen.

Han havde i Vingsted Mølle en stor omsætning, havde også en stor husholdning, var tilligemed handelsmand, som foretog betydelige hesteopkøb til tyske aftagere.

Han blev, ved vielsesattestens tinglæsning, ejer af Vingsted Mølle. Til Hans hustrus to børn, sønnen Christian Ditlev og datteren Sophie Cathrine, som var arveberettiget efter moderen, udstedte han til hver, efter at virksomheden var takseret, en obligation på 4.500 rigsdaler. De var da voksne og kvitterede selv for obligationen.

 

Jørgen Steen Nielsen ejede nu Vingsted Mølle og var helt uafhængig af Reventlow familien. Han var en mand, der havde orden i sagerne, og kom vel heller ikke tomhændet til Vingsted. Til sønnen Christian Ditlev som Marie Sophie havde med greven, blev der købt en gård, vistnok på Randers egen. Han døde i 1848 angivelig af drukkenskab og kan udgå af denne historie.

Datteren Sophie Cathrine blev gift med en Major Munch fra Århus. I dette ægteskab var der flere børn, en søn Christian Ryberg Munch født 1825 i Vejle og en yngre broder Herman kom som plejebørn til Vingsted Mølle for at opdrages hos mormoderen og måske også med henblik på, at den ene engang kunne overtagevirksomheden og give mormoderen og hendes mand aftægt i deres alderdom, men sådan skulle det ikke gå.



Foto: Conrad's broder
Greve og Kammerherre Johan Ludvig Reventlow. ( 1751 - 1801 )

Det var ellers et par fornemme knægte, som kom til Vingsted Mølle, og i Vingsted manglede der heller ikke noget, men fine navne og herkomst gjorde dem ikke umiddelbar egnede til at overtage en stor virksomhed. De var måske lidt forkælede hjemmefra, blev det vel også af mormoderen. Plejefaderen var meget fraværende, og drengene var for det meste overladt til sig selv, med omgang af møllesvend og møllekuske, de var ikke under opsyn, havde megen frihed, og ikke mange pligter og lærte ikke at bestille noget.

 

Den yngste bror Herman valgte at blive sømand, han druknede i 1844, men blev ikke begravet i Bredsten. Den dag, budskabet om Hermans død kom til sognet, var der gilde for egnens unge i gården ” Lundskov ”, hvor også Christian Munch deltog, men broderens død gjorde ikke indtryk på ham – han drak, ligesom de andre, rigeligt med puncher, dansede, og sloges.

 

Stedfaderens helbred blev nu dårligere, han gik med to stokke og selvom Christian Munch ikke var særlig egnet dertil, fik han i 1846 virksomheden tilskrevet, men så skete der noget i sidste øjeblik noget, som fik katastrofale følger for Christian. Det kom frem, at han havde gjort to piger frugtsommelige, den ene var møllerens betroede husjomfru Maren Hansen, den anden en husmandsdatter fra Ravning mark, Ane Kirstine Christens datter. Plejefaderen blev rasende, og gjorde det klart for Christian, at hvis han ville have Vingsted Mølle, måtte han gifte sig med Jomfru Maren. Som hun kaldtes, hurtigst muligt.


Foto: Godset " Sandbjerg " idag.

Men det passede ikke Christian, hvis han endelig skulle giftes, skulle det være med en anden. Der blev ikke diskuteret mere om den sag, Steen Nielsen tog dokumenterne, som uheldigvis for Christian ikke var tinglæste, rev dem i stykker og puttede dem i kakkelovnen, og dermed var Vingsted Mølle tabt for Christian Ryberg Munch.

 

Han og Ane Kirstine Christens datter blev viede af en præst i Vorbasse, fordi pastor Laurberg i Bredsten ikke ville vie dem. De fik en mindre gård i Starup, som Christian ret snart formøblede, derefter boede de en tid på Vork mark, flyttede derefter til Kærbølling, hvor de boede til leje, og Christian skulle nu forsørge familien som daglejer, men skønt stor og stærk havde Christian ikke større lyst ti at arbejde, og de levede i største fattigdom.

 

Christian, som ellers havde flere velstående søskende, måtte låne penge, hvor han kunne, for at skaffe familien den nødvendige udkomme, bl.a. lånte han 70 Rigsdaler af kromanden Jeppe Gregersen, af Søren Lassen 40 Rigsdaler, og Maren Hansen, som han havde bragt i ulykke, forstrakte ham af medlidenhed med 80 rigsdaler, alle med løfte om at få pengene igen, når han fik sin arv af plejemoderen.



Foto: Det Reventlow'ske våbenskjold.


I 1862 døde Ane Kirstine af tuberkulose fra seks uforsørgede børn, hvoraf den mindste Christiane var to år, de blev af pastor Laurberg anbragt hos forskellige bønderfolk til de blev konfirmerede. Christian Munch fik en tid en fraskilt Enke Gertrud Jørgensen, til at bo hos sig, men de var lige fattige begge to, og de havnede begge på fattiggården i Balle ( Bredsten sogn ) i 1875. Christian Munchs nedtur var ikke dermed slut, han blev i sin frustration brutal og voldelig, de andre beboede var bange for ham, sognefogeden blev tilkaldt adskillige gange for at tale ham til fornuft og pålagde ham at indrette sig efter reglementet, men det hjalp kun en kortere tid.

 

Bestyreren meddelte nu sognerådet, at de ikke længere ville have Christian boende, og en dag kom landbetjenten fra Give og spurgte efter en Christian Munch. ” Det er mig ”, svarede Christian. ” Du skal følge med mig ”, sagde betjenten. Da græd Christian, for han vidste hvad betød: arbejdsanstalten i Horsens, han mente ikke, han havde fortjent sådan en straf, men han måtte med.

 

Efter en 14 dages tid i Horsens skrev han til sognefogeden Søren Hansen i Balle og bad ham hjælpe sig fri fra anstalten, så skulle han nok opføre sig ordentlig.

Sognefogeden forelå brevet for sognerådet, men de ville ikke lade ham slippe så billigt. Christian skrev igen flere breve til Søren Hansen og tiggede ham om at hjælpe sig fri, og sognerådet besluttede så, at Christian, som nu havde været i Horsens i seks uger, måtte komme tilbage.

 

Dette ophold i arbejdsanstalten dæmpede lidt på Christians brutalitet, han forblev i fattighuset til sin død den 22 Maj 1879.

 

Af hans familie kom kun en broder Ritmester Munch til fattighuset og fulgte ham til graven.