Lavet af
Joan Bedsted.

1. På dem skal alle søge kirken og ingen må bruge spil og lignende. Når der holdes katekisation skal alle de fattige møde og blive i kirken, dog er skrøbelige og svage undtaget. Ligeledes må ingen hindres i at møde til visitats og husbond og formynder må flittig holde ungdommen til skolegang.

2. Der må ikke være mere end 5 faddere, forseelsen straffes med gabestokken.

4. Almuen skal især iagttage, at ligene skal begraves inden 8 dage ved sædvanlig tid inden kl. 1 eftermiddag, og tjenestefolk må ikke klædes i sort ved en husfaders eller husmoders dødelige afgang.

5. De fattige må ikke betle eller opholde sig i kroer, da de skal underholdes af det gods, de hører til.

6. Enhver af bondestanden, som ikke er gårdbrugere, boels- eller husmænd eller underholder sig ved at drive håndværk, er pligtige at søge fast tjeneste. Undtaget er dog: Gifte daglejere, fremmede med gyldigt pas som søger arbejde som daglejer, folk der ernærer sig ved fiskeri og søfart, hjemsendte soldater som endnu ikke har skaffet sig fast arbejde. Almindelig skiftetid er herefter 1. maj og 1. november, såvel på landet som i købstæderne, opsigelse skal ske 12 uger før skiftetid og være vidnefast. Så længe bønderne er på hovarbejde, anses de som tyende. Ingen karl må modtage naturalier som løn. Tjenestefolk skal forsyne sig med pas og skudsmålsbog. Mandfolkene på 24 sk. og kvinderne på 12 sk. stemplet papir. Ingen af bondestanden, som ikke er fyldt 36 år eller på anden måde er fritaget for krigstjeneste, må søge arbejde uden for sit lægd.

7. Disse skal årligt istandsættes og sne ved leddene fjernes. De alfare veje gives en bredde så to vogne kan passere hinanden, mindre landeveje 12 alens bredde for uden grøfterne. Bønderne skal under de største lodsejeres tilsyn holde de tildelte landevejsparter, stenrender og broer samt deres mark - kirke - by- og mølleveje i forsvarlig stand både sommer og vinter og ikke pløje vejene for nær og langt mindre hen over dem. Og ikke oprykke eller beskadige de ved vejen plantede træer i henhold til plakaten for Norge.

8. Dokumenter som indgives til kongen skal skrives på 24 sk. stemplet papir og påtegnes. Vinkelskrivere henvises til den dikterede straf, og hvem der skriver for almuen bør underskrive med deres navn. Dokumenter til brug for retten skal være på stemplet papir, da de ellers afvises.

9. Ved udlån må højest tages 4 % i rente, af veksel og obligationer dog 5 %

10. Hasardspil er forbudt. Ingen må spille med andet end stemplede kort.

11. På landet må ingen brænde brændevin uden de: 1. Har bevilling til fabrikation.
2. Krohold og værtshusholdere med stemplede kedler. Disse må ikke sælge til andre end de rejsende, og de som bor i nærheden. Der vil ikke blive godkendt flere stemplede kedler. 
Det er forbudt for alle andre på landet at brænde brændevin, at besidde destillerkedler eller kedler med rand om. Ved opdagelse gives bøder fra 10-30 Rdl.
Kvinder, der ikke kan betale bøden, aftjener denne ved tugthusarbejde og mænd i samme situation i nærmeste fæstning. Ved brændevinsinkvisition skal sognefogeden gå til hånde for at hindre almuens sammenstimlen.

12. På landet må ikke andre nedsætte sig end: Grovsmede, tømrere, bødkere, teglbrændere, pottemagere som gør sorte potter, hjulmænd, murermestre, skræddere som syer vadmel, og skomagere som syr bøndersko. Det er forbudt for bagere at bruge deres profession. Landsbyskræddere må ikke sy i købstadsklæder, og skomagere må kun arbejde for bønder.

13. Ingen må falbyde kramvarer og bissekræmmere er forbudt. Ingen må opkøbe korn eller fedevarer til videresalg, og der må ikke findes købmandskab på landet, da bønderne skal føre deres varer til torvs.

14. Der må kun bruges, hvad der er stemplet, og træbismere er forbudt. Ujusterede kød og smørfustager må ikke bruges, og det forbydes bødkerne at fremstille og levere disse. Magistraten i Odense er tillagt justering af mål og vægt for Fyns Stift.

15. Jagt må kun øves af dem, som har jagtfrihed, ingen fæstebønder må skyde noget vildt i deres haver og intet vildt må spises til bryllupper, barsler eller andre forsamlinger, hos dem, der ikke har jagtfrihed.
Løse hunde er forbudt.

16. Sygdom blandt mennesker skal sognefogden straks melde. Hvis kvægsyge ytrer sig, skal dette straks meldes. Nyeste anordning er af 30. nov. 1778.

17. Døde kreaturer og ådsler skal bonden selv nedgrave.

18. Ingen bonde må hugge i sin gårds tilliggende skov, tørveskær og gærdselhug uden udvisning. Bonden er ansvarlig for, hvad andre hugger i hans skov. Når brænde, kul eller bark leveres til købstæderne, skal følgeseddel forefindes.

19. For at opmuntre bønderne til hesteavl skal der hvert år udbetales 2 præmier.

20. Det er under livsstraf forbudt at tænde ild eller lignende ved nattetide for at vildlede de søfarende. Beboerne ved stranden er pligtige at hjælpe skibbrudne. Hvem der har fiskerbåde, skal om natten drage disse på land og med jernkæde og lås fastgøre disse. Ingen må af landet udføre nogen: Bondekarle, gevorben militær, indrullerede eller civile personer uden gyldigt pas. Færgemænd må ikke overføre betlere uden pas.

21. Han skal årlig sætte 3 alen stengærder, opkaste 2 favne grøft, lægge 5 humlekuler, sætte 3 frugttræer samt 10 piletræer. Ligeledes skal han så en hel eller en halv skæppe hampfrø efter gårdens størrelse.
Svin må ikke være uringede. Gærder skal repareres til tiden. Og han skal til nytte og ikke til drik anvende de bøder, der falder efter vedtægterne, og altid have i erindring at opfylde og efterleve de forordninger, der udgår.

22. Det følger af sig selv, at sognefogeden, som den der er nærmest, vil være at anse som bondestandens formand, og umiddelbart bør have tilsyn med, at ingen uorden udøves blandt almuen i deres distrikter, men se til, at orden og sædelighed iagttages og må flittigt foreholde enhver sine pligter, selv foregå dem med gode eksempler og på ingen måde tåle, at nogen forsætlig overtræder eller ringeagter loven.

Herunder ses de afsluttende bemærkninger der skal styrke sognefogeden moralsk under hans arbejde med at håndhæve bestemmelserne.

De sognefogeder som således forholde sig, og ved arbejdsomhed, orden, tarvelighed, afholdenhed fra lediggang og fra skadelig drikke, gøre et fordelagtigt indtryk på deres børn og tyende, ligesom og på deres sognemænds tænke- og levemåde, vil ikke alene her, ved tildrage sig øvrighedens tiltro og agtelse, men over alt dette, endnu have den i livet og døden lyksalige bevidsthed, at de har bevist sig som retskafne embedsmænd og værdige statens borgere, og at de ved deres eksempler og råd har bidraget til at gøre deres medborgere, ligesom og deres slægt og afkom til retskafne, agtværdige og lykkelige borgere i staten.

Copyright © 2007. Joan Bedsted. Vejle.