Dyrlæger i Bredsten sogn.
Tv. Dyrlægehuset, Vejlevej 12.
Dyrlægerne.

Lavet af
Joan Bedsted


Andreas Stech. 1796 - 1827.

Eksamen 1796.  

Født d. 3 Maj 1772 Kjeldkær huse, Bredsten sogn.

Død d. 11 August 1827.

Efter Andreas Stech's død, gik der mange år inden der igen kom en dyrlæge til sognet.

 


 

Johannes Petersen. 1886 - 1893.

Eksamen 1885.

Født d. 19 August 1862 i Daldover, Bredsten sogn.

Død d. 13 November 1944 i København.

 


 

Peter Christian Nielsen. 1893 – 1894

Eksamen 1885.

Født d. 19 Maj 1857 i Assing, Kibæk.

Død d. 6 Juli 1894 i Bredsten.

 


 

Anders Ladegård. 1894 – 1908
Eksamen 1893.
Født d. 31 Januar 1869 på Dalsgård, Hørup mark, Jelling.
Død d. 2 Juni 1908 i Bredsten.


Peder Nielsen Pedersen. 1908 – 1933
Eksamen 1894.
Født d. 7 Maj 1868 i Vester Ørum.
Død d. 20 Marts 1953 i Bredsten.

Dyrlæge Pedersen opfandt og fremstillede et meget udbredt apparat,  " Achilles ", til at hilde koens bagben - det anvendes stadig i enkelte stalde. P. N. Pedersens svigersøn var Niels Iversen Lassen, Fredericia. Dyrelægeforeningens ældste medlem, der døde d. 19 april 1987 i Erritsø.


Søren Pilgård Sørensen. 1933 – 1934

Eksamen 1904.
Født d. 28 September 1874 i skovby, Gjellerup, Hammerum.
Død d. 28 Juni 1936 i Grindsted.



Peter Svend Koblen. 1934 – 1939
Eksamen 1921.
Født d. 2 Marts 1895 i Nykøbing Falster.
Død d. 6 Februar 1957 på Sejrø.
Praktiserede i Klakring 1939 - 1941.


 
Anders Martinus Jacoby Andersen. 1939 – 1970

Eksamen 1937.
Født d. 7 Juli 1911 i Gerlev.
Død d. 6 September 1974 i Bredsten.

Formand for Vejle Amts Dyrlægeforening 1954 - 1959.
Æresmedlem 1974.



Finn Ole Madsen. 1970 -
Eksamen 1966.
Født d. 24 Juli 1941 i Stege.

Praksis i Bredsten fra 1970. Overtaget praksis i Vandel 1973 efter Dyrlæge Jens Chr. Andreassen. Kompagniskab med John Larsen, 1984. Samme år oprettet Billund Dyreklinik. Formand for Vejle Amts Dyrlægeforening 1979 - 1984.



John Larsen.
Eksamen 1981.
Født d. 6 Juli 1954 i Nykøbing F.

Kompagniskab med Finn Ole Madsen, 1984.



Anna Hørluck – Michael Jans.
                


Jacobys historie. 1.

I Bredsten sogn var folk i religiøs henseende kraftigt delt, hvilket ikke blot gav udslag i skellet mellem valgmenigheden og de øvrige, men også på mange andre måder. Der var bl.a. to hesteavlsforeninger, en med en grundtvigsk hingst og så den anden.

Jacoby havde tilsynet med hingstene og bedækningspengene faldt efter gammel skik ved et hingstegilde, hvortil også dyrlægen var inviteret. Jacoby kom lidt for sent, alle var gået til bords, men han fik sig en plads ved den nederste bordende. Ved hans ene side sad en stor, meget svær gårdejer. På den anden side en lille tynd Husmand ude fra vestegnen, en af dem med sort krave. Menuen stod på suppe, og da alle havde forsynet sig tjeneren rundt og spurgte hver enkelt, om man ønskede en portion mere. Kun den svære Gårdmand ved siden af Jacoby ville have en portion til, som han spiste mens alle så til. Det tog sin tid, men endelig var han færdig. Tjeneren henvendte sig til ham og spurgte korrekt:

Ønsker den herre mere suppe, hvortil denne svarede: Nej tak.

Der var åndeløs stilhed i lokalet, da pludselig den lille Husmand højlydt sagde: det er måske et di’ livret?


Jacobys historie. 2.

Han var kaldt ud til en hest med kolik hos en mand i Ravning. Da Jacoby havde undersøgt hesten fortalt han ejeren, at prognosen var slet og at han ikke troede den havde ret mange chancer.

Ved aftens tid tilkaldte ejeren igen Jacoby. Tilstanden betydeligt forværret, hvorfor han nøjes med at give hesten en smertestillende indsprøjtning.

Ud på aftenen var manden kommet i tanke om, at han ville prøve en anden dyrlæge og tilkaldte Ravn, Ødsted. Han ankom til gården til gården kl. 21.00 og i det øjeblik han trådte ind i stalden faldt hesten død om.

Da Ravn kom hjem, ringede han til Jacoby og fortalte ham om den sørgelige hændelse.

Den næste morgen følte hesteejeren alligevel, at han måtte underrette Jacoby om hestens død og ringede ham op. Efter den sædvanlige indledningssnak fortalte han så, at hans hest desværre var død. Hvortil Jacoby tænksomt bemærkede: Ja, så gik det jo, som jeg havde regnet med, jeg vil mere, at hesten døde ca. kl. 21.00 ! Ja lig bestemt, dyrlæge Andersen !

Efter denne begivenhed sværgede manden til Jacobys evner som dyrlæge og følte siden hen aldrig trang til at henvende sig til andre.          

Copyright © 2007. Joan Bedsted. Vejle.